| Åbenhedskomitéen | 2004.01.20 |
|
v./ Kurt Loftkjær Frederiksborg Statsamt. Tilsynsrådet Vedrørende: Aktindsigtsbegæring i Tilsynsrådets instrukser for · journalisering af sager, · behandling af aktindsigt i relation til hhv. presse og borgere. _______________________________________________________________________________________________ Begæring
om aktindsigt I henhold til Lov om offentlighed i forvaltningen
anmoder vi om aktindsigt i ovennævnte sag. Åbenhedskomitéen
formoder at der foreligger sådanne instrukser, da vi i modsat fald
mener at det ikke vil være muligt for Tilsynsrådet at undgå vilkårlig
retstilstand for den enkelte, som søger aktindsigt. Vi ønsker at blive gjort
bekendt med alle aktstykker, herunder bl.a. evt. notater, mødereferater
og aktens journal-liste, samt skriftlig oplysning om, hvorvidt alle
aktstykker i sagen vil blive stillet til vor rådighed. Med hensyn til notater henviser vi til lovens
krav om notatpligt, jf. § 6 i lov
om offentlighed i forvaltningen. Såfremt der efter Deres opfattelse er lovhjemmel
til at undtage aktstykker i denne sag fra aktindsigt, beder vi om følgende: 1.
en
angivelse påført journal-listen ved de aktstykker, som
med lovhjemmel er undtaget aktindsigt. 2.
ekstrakter
af de aktstykker, som med
lovhjemmel er undtaget aktindsigt,
jf. bl.a. § 11 i
lov om offentlighed i forvaltningen. 3.
en
redegørelse og herunder en begrundelse for , hvorfor vi med
lovhjemmel efter Deres opfattelse ikke er berettiget til at modtage
eventuelle aktstykker, jf. bl.a. §§ 12, 13 og 24, stk. 1 i lov om
offentlighed i forvaltningen. Vi forventer indenfor den lovlige frist på 10
dage, jf. lov om offentlighed i forvaltningen, at
modtage Deres fyldestgørende skriftlige svar på alle vores
anmodninger med angivelse
af, hvorledes aktindsigt kan finde sted. Vi beder Dem sende det ønskede materiale elektronisk, da der siden 1. september 2003 har været et krav til offentlige myndigheder om at al udveksling af dokumenter skal ske elektronisk. Åbenhedskomitéen anmoder endvidere om meroffentlighed da komitéen anser sig som part i sagen pga. af vores politianmeldelse af formand for Tilsynsrådet i Frederiksborg Statsamt. Med venlig hilsen Kurt Loftkjær |
|